fredag den 25. september 2009

<3

OWL CITY = LOVE


torsdag den 24. september 2009

Netto

Netto
Jeg elsker Netto, og Netto elsker mig.

Jeg har været til jobsamtale i Netto i dag. Jeg var skide nervøs, og kunne seriøst godt have overvejet ikke at komme, men det var faktisk ikke så slemt. 'Sigurd', ham jeg snakkede med, var rigtig sød, og spurte ind til en masse ting med efterskolen og sådan. Jeg synes selv at det gik ret godt, men nu skal han jo også lige have nogen andre til samtale, så nu må jeg se. Han spurgte om mine dårlige sider, og så var jeg nødt til at sige, at jeg ikke er så udadvendt. Det håber jeg ikke han lagde alt for meget i. Men det gik fint. Jeg kom 15 minutter før, og snakkede så allerede med ham dér, og så var jeg ude af butikken allerede klokken 13.13.
Det værste ved i dag var faktisk, at jeg sad ved siden af en gammel dame i bussen på vej hjem, som lugtede at vandmelon. Meget mystisk.

MEN JEG ER IKKE DØD, og jeg er så småt ved at være overbevist om, at man ikke kan dø af, at være til jobsamtale.

Nu vil jeg lave te, og spille sims, og tænkte over hvor sej jeg er. (Wow, det var egoistisk!)


//AWFOM
PS:Den Netto jeg var til samtale ved, ligger på Duevej. Totalt weird!


Før jobsamtale:


Efter jobsamtale:



tirsdag den 22. september 2009

Jobsamtale på torsdag, serier, bog blog

Jeg skal til jobsamtale i Netto på torsdag! Det der er irriterende ved det er, at det er på Frederiksberg.. Jeg ville gerne have et arbejde der var lidt tættere på hvor jeg bor Men det er fint nok. Jeg var så optaget af at få adressen, at jeg næsten glemte at høre efter tidspunktet. Jeg tror nok det var klokken 13.

Heroes sæson 4 begyndte i går, og jeg er stadig langt fra færdig med sæson 3, fordi mig og min søster ser det sammen, og det har vi ikke altid tid til. Jeg var lige inde på facebook og læse kommentarer til Heroes Officielle side, hvor de spurgte hvad folk syne om sæsonpræmieren, og jeg kom til at læse en spoiler! Argh!

Jeg er efterhånden begyndt at betragte Heroes som min yndlingsserie, men i morges så jeg et afsnit LOST, og jeg ved ikke helt. Min yndlingsserie var LOST i rigtig lang tid, og jeg elsker LOST. Genial serie, men waaay to twistet for mig at forstå. Og det er Heroes også ved at blive, hvilket er så irriterende. Jeg er ved slet ikke at fatte Heroes. Der foregår hele tiden så mange historier på samme tid, og å er det bare blevet for indviklet det hele. Det er så ufatteligt, at alle gode serier skal blive så svære at forstå. Det er som om det er en regel! Det er jeg altså ret sur over. Men jeg elsker Heroes!

I dag skal Lea og jeg se 2 afsnit af 3 sæson af Gossip Girl! Jeg glæder mig SÅ meget!!

//AWFOM
PS: Jeg har desuden lavet en ny blog. En bog blog www.coewless.wordpress.com

mandag den 21. september 2009

Random skribleri

Jeg kan simpelthen aldrig huske min kode til denne blog! Og det værste er at det er den samme kode jeg bruger til Youtube, men der kan jeg godt huske den. Det er skide irriterende!

I dag har jeg stenet lidt for groft. Jeg har været ret træt. Faktisk prøvede jeg at komme irgang med at skrive en sims historie, men jeg kan ikke komme på et navn til den, så jeg er allerede gået i stå. Jeg prøvede også at spille lidt sims, men dér gik jeg også lidt i stå.Hm.

Jeg har købt The Lost Symbol af Dan Brown her for et par dage siden, og jeg elsker elsker elsker den! Min yndlingsbog over alle bøger, er Engle og Dæmoner, også af Dan Brown, og The Lost Symbol er virkelig næsten lige så god. Godt nok læser jeg den på engelsk, så jeg forstår ikke alt hvad der står, men hold da op hvor er det en god bog! Den er så spændende, og jeg synes bare at Dan Brown skriver så fantastisk! Alle kapitlerne ender med en cliffhanger, hvilket er så skønt, for så bliver man bare ved og ved med at læse <3

Nu har jeg igen været for længe oppe. Jeg kan sikkert ikke komme op i morgen- Ah. Men i morgen VIL jeg læse The Lost Symbol. Fjernsynet og computeren har vist brug for en fridag.




//AWFOM

torsdag den 3. september 2009

Opdatering, fødselsdag, jobs, American Apparel

Long time no see, æh?

Der er sket så meget i denne tid, og alligevel så lidt.

Den 14. august blev jeg 17! Det var en super dag. Jeg blev vækket med god sang, og så var der morgenbord og gaver. Det var virkelig hyggeligt. Mor og far skulle på arbejde, så Lea og mig havde besluttet at tage i byen.
Først tog vi til Kastrup for at købe Starbucks. Jeg har altid gerne ville smage Starbucks etellerandet, og det smagte også super. Jeg ved ikke engang hvad det var jeg fik.
Bagefter dette, tog vi bare på Strøget. Jeg skulle ind i Magasin fordi jeg havde fået et gavekort på 150 kr. af Lea. Jeg købte en virkelig flot MAC læbestift ; D

Resten af dagen var også dejlig. Om aftenen kom Marianne og René, og vi spillede Krolf i haven, og den hængte mand som sædvanligt. Og vi fik selvfølgelig Pizzaer til aftensmad.
Det var en super dejlig dag!!! <3



Her på den seneste tid har jeg sendt en masse ansøgninger til forskellige jobs, men indtil videre er der ikke sket noget. Jeg var til min allerførste jobsamtale i Jysk sengetøjslager, men det gad jeg simpelthen ikke, fordi den eneste grund til at han valgte at snakke med mig var, at jeg var den eneste 17årige der havde ansøgt, og så kunne jeg stå i kassen. For det første var det slet ikke det jeg havde ansøgt om, og for det andet så gider jeg virkelig ikke stå i kassen. Men det skal man for det meste i sådanne butikker. Det er latterligt.
Så nu laller jeg bare rundt herhjemme, uden rigtigt at lave noget. Jeg står op, ser fjernsyn, læser, sover, vasker op, støvsuger osv. Det er efterhånden ved at blive lidt træls.
Men i morgen er jeg blevet sat til at støvsuge entréen, køkkenet og stuen, og vaske gulve, OG støve af, men jeg bliver heldigvis betalt for det. 100 kr. Jeg sagde nemlig til mor og far, at når jeg render og laver så meget, så burde jeg virkelig blive betalt for det. Det synes jeg er meget lækkert :]

Jeg har lige bestilt en masse nyt tøj fra American Apparel, og jeg glæder mig så meget til at få det!






Det fede ved den her kjole er at den kan styles på så mange forskellige måder. Jeg glæder mig så meget til at få den og prøve den sammen med de high waist skirts!




//AWFOM
PS: Jeg må virkelig prøve at skrive blog noeget mere. Det er ret sjovt.