mandag den 5. december 2011

Lidt om praktik NaNoWriMo og andet

Det er efterhånden lang tid siden jeg har skrevet på denne blog, det er i hvert fald lang tid siden jeg har skrevet et langt indlæg om hvad der er sket for tiden. Jeg har ingenting skrevet om min praktik eller NaNoWriMo. For galt, alt for galt!

Først vil jeg lige skrive om praktikken. Jeg er i praktisk i en udflytterbørnehave.. og jeg elsker det! Jeg synes virkelig, at det er et super sted, og jeg føler mig utrolig godt tilpas dér. Voksne og børn er søde, og jeg synes, at jeg lærer meget. Desuden synes jdet er rigtig rart, for jeg kan mærke på mig selv, at jeg er blevet meget mere moden siden sidste praktik. Jeg kan mærke, at jeg tør mere, gør mere af mig selv, og jeg er i det hele taget mere udadvendt. Det synes jeg er rart, at jeg kan mærke sådan en personlig udvikling.
Nu er det ikke længe til jeg skal stoppe, for sidste dag er nemlig d. 20. januar. Tiden er simpelthen gået så hurtigt! Jeg har været til midvejsevaluering, og det gik så godt! Jeg fik rigtig meget ros (det gør jeg faktisk hele tiden, og det er jeg så glad for!), og der var kun enkelte ting jeg skulle øve mig på i det sidste stykke tid. Men nøj, det har virkelig været en fed praktikperiode!
Jeg har lige afsluttet mig projekt som var at lave fimoler, med temaet 'De fire årstider'. Det gik rigtig godt, og jeg fik taget nogle gode billeder til dokumantation. Så nu skal jeg snart i gang med min praktikopgave!

NaNoWriMo. Ja, Novenber står jo på intens skrivning, fra starten af måneden til slutningen. Jeg var med endnu et år, selvom jeg, til at starte med, ikke var sikker på, at jeg ville vinde. Jeg kommer nemlig sent hjem fra børnehaven, og vidste, at det ville blive svært at nå.
Det var nemt. Ej, nemt og nemt, men det var i hvert fald meget nemmere end sidste år. Måske fordi jeg vidste hvad det krævede. Anyways, så vandt jeg! Jeg er endnu ikke færdig med historien, men de 50000 ord er skrevet.. Og jeg er så stolt af mig selv. Så har jeg skrevet to bøger. Det synes jeg er vildt. Jeg er super glad for min historie so far.
Desuden har familien ikke lagt så meget mærke til at jeg har NaNoWriMo'et den. De synes jeg har været meget rolig omkring det, og det tror jeg, at de har været glade for.
OG jeg har allerede idéen til næste års historie.. for selvfølgelig er jeg med næste år også!

D. 30 november var det mors og fars 20års bryllupsdag, porcelænsbryllup. Vi havde sådan en hyggelig aften, og de blev rigtig glade for deres gave. Vi gav dem et (hjemmelavet) gavekort til Brødrene Prices restaurant. Mor sad og grinede da far læste det op, fordi hun ikke troede på det. Så stivnede hun, og spurgte om det var rigtigt. Far begyndte at græde. Så de blev bare super glade!! :)

Nu er vi så kommet ind i december, og mine planer er at se en masse serier, læse en masse, se mange julefilm og råhygge!

I dag er jeg hjemme, fordi jeg har ondt i maven. Det kommer og går, men det er røvirriterende. Så jeg tænkte, at det ville være godt med en sygedag.


//AWFOM