tirsdag den 3. januar 2012

Om julen og året det gik

Nu er der næsten gået en måned siden mit sidste indlæg, men det har jo været jul, og derfor har der været en masse andet at se til.

Det har været en dejlig julemåned, med en masse hygge og julepynt.. og ingen sne. Ikke antydningen af sne. Jo, der har været en smugle sjapsne, som kun varede i fem minutter. Jeg har ikke været i det voldsomme julehumør, mest pga. den manglende sne. Der har været skide koldt uden for, men det har været efterårsvejr, slet ikke julet. Men det har været hyggeligt lige meget hvad, og jeg har fået hørt en masse julemusik!
Den 23. tog vi til Sverige for at holde jul, og det var simpelthen noget af det hyggeligste! Vi tog af sted tidligt, så vi havde det meste af den 23. i Sverige. Vi nåede også at handle, og så havde vi ellers det meste af dagen til hygge.
Juledag og juleaften var bare så hyggelig. Om dagen gik vi en tur i skoven, hvilket var så dejligt. Det ville nu have været endnu dejligere at gå i skoven hvis den var dækket af sne, men det var nu smukt alligevel, med al det lysegrønne mos. Dog var det en skov fyldt med skrald, hvilket ikke var så charmerende.
Senere holdt vi jul, og fik den bedste julemad nogensinde. Anden var så lækker, de brunede perfekte, sovsen var skide god.. jamen altså. Jeg tror det er den bedste julemad jeg har fået. Ris a la manden var også rigtig god, men endnu engang fik jeg ikke mandlen. Øv. Det er nu ellers så sjovt!! Ej, men godt smagte det jo.
Så skulle vi danse om juletræet. Vi havde taget vores lille plastikjuletræ med hjemmefra, og det var simpelthen så hyggeligt. Godt nok savnede jeg lidt et rigtigt juletræ, men plasticjuletræet var så hyggeligt.
Jeg var desuden syg i Sverige, kriller i halsen og hosten, så jeg kunne ikke rigtig synes julesange. Men jeg prøvede, og det var hyggeligt!!
Jeg fik nogle virkelig skønne gaver. Jeg fik Disneyfilmen Tangled, To på flugt, (som er set, og jeg elsker den!) Filmen Chaplin!!, Charlie Chaplins selvbiografi Mit liv (som jeg begyndte at læse i allerede dér) En Essie neglelak (Over the top, som er virkelig virkelig flot!) og en lækker bade/morgenkåbe, som var god at have i det kolde Sverige!

Herlig herlig jul. Jeg synes virkelig at det var en sucess, og jeg er så glad for, at vi gjorde det!

Nu var det nytårsaften for et par dage siden og i dag er det den tredje dag i år 2012. Jeg føler lidt, at jeg er nødt til at skrive om året, år 2011, der er gået, året der er gået så hurtigt.
Mit højdepunkt i år, var nok Leas og min tur til Paris. Jeg synes det var fantastisk, og det føltes stadig helt uvirkelig at vi har været der! Det er bare så vildt, at vi har været ved de berømte steder, og har set fucking Tour de France på Champsen. Ufatteligt.
Det var året hvor Lea smuttede på højskole, og efterlod mig alene hjemme!! Med mor og far, men alligevel. Det var ret underligt at undvære hende hver dag, når jeg er vand til, at hun er lige inde ved siden af. Men det er rart at have prøvet det, for på et eller andet tidspunkt flytter hun jo for good.
Samtidig synes jeg, at jeg har udviklet mig utrolig meget, og er bleven en hel del mere moden. Jeg synes jeg er brudt en smule ud af min skal, og tør gøre flere ting, som jeg før har været utryg ved. Det er især noget jeg har kunne mærke i min praktikperiode, i forhold til sidste års praktikperiode. Det har selvfølgelig også noget at gøre med, at jeg bedre kan lide dette praktiksted, men det er helt klart også fordi jeg er vokset og er blevet mere moden, og det er jeg ret glad for, at jeg kan mærke i mig selv.
Jeg synes dette år er gået utrolig hurtigt, men siger man ikke, at tiden går hurtigt, når man har det sjovt? Det har i hvert fald været et sjovt og dejligt år.
Af andre ting vil jeg lige nævne (fordi jeg lige har kigget tilbage i mine dagbøger, som er rare at have i tilfælde som dette) mit 12-tal i danskeksamen, mit 7-tal i engelsk, mit 10-tal i engelsk. Jeg vil nævne Harry Potter, den episke finale på den bedste saga ever, at jeg blev ”opdaget” af to model scouts i tivoli, noget jeg sent vil glemme, førstehjælp på skolen, hvilket var ret sjovt. Desuden synes jeg det har været skønt at tilbringe lidt tid med tøserne fra skolen. Vi er virkelig den sjoveste gruppe af mennesker, ikke nogen man ligefrem ville sætte sammen, men vi klikker super godt, og de er herlige at være sammen med. Så forhåbentlig kan vi også finde ud af noget i 2012 også.

Der er i hvert fald sket en masse i år.
Det jeg ser allermest frem til i 2012 er at blive færdiguddannet (say what? Det er for underligt. Om ikke så længe kan jeg kalde mig selv for pædagogisk assistent. Crazy)
Jeg glæder mig også helt sindssygt til at skulle til OL i LONDON. AH, det bliver seriøst så vildt, og jeg er sikker på, at London er lige mig. Det bliver bare så fedt.

Andet har jeg ikke at skrive lige nu, men jeg vil lige love mig selv at blive lidt bere til at ”hverdagsblogge”1


//AWFOM