søndag den 27. februar 2011

Weekend og nyt fjernsyn

I fredags lavede jeg lækker chili con carne, lørdag var vi til Torbens fødselsdag, og i dag har jeg fået nyt fjernsyn. God weekend!

IMG_3494

IMG_3555


//AWFOM

søndag den 20. februar 2011

Nyt tøj

Her i fredags var Lea og jeg på strøget. Jeg skulle faktisk kun have bukser, men fik også købt lidt mere. Jeg fik brugt en del penge, men jeg har også fået købt nogle vildt lækre ting.
Jeg har købt to par bukser, sådan nogle lidt jeggins-agtige nogle, men de har lommer, så de er mere bukse-agtige (;D). Jeg fik også købt nogle nye Nike sko og en forårsjakke, som jeg simpelthen er SÅ glad for. Den var godt nok heller ikke billig, men den er så skøn!

IMG_3432

IMG_3467

IMG_3446

IMG_3451

Jeg elsker seriøst den jakke. Den er så dejlig og så kan den sættes på forskellige måder, hvilket er ret cool.
Desuden fik vi ryddet godt og grundigt op i mit skab, og fyldte en hel sort sæk med tøj til genbrug. Jeg havde simpelthen SÅ meget tøj jeg ikke brugte. Og nu er mit skab dejligt overskueligt!


//AWFOM

søndag den 6. februar 2011

Weekenden

Ahh, hvor er det dejligt at have weekend. Jeg synes, jeg har lavet en masse. Jeg har fået set en mase Vampire Diaries, læst, slappet af, været uden for og tage billeder.. Det har bare været dejligt.

DSC01047

DSC01050

DSC01071

Hej pose under øjet. Flot. Jeg har været ude og tage billeder af Eve. Super dejligt. Vejret er jo skønt!


//AWFOM

onsdag den 2. februar 2011

Tilbageblik

Jeg kom til at tænke tilbage på min skoletid. Det fik mig til at græde. Hold kæft det har været hårdt.
Jeg tænker tit på det, men aldrig sådan rigtig. Hvorfor alt gik som det gjorde og alle de ting der skete.

Det er sku lidt sjovt at tænke på. Hvordan ens liv bare går i kurver, op og ned.


//AWFOM

tirsdag den 18. januar 2011

De sidste par dage

... har bare været så dejlige. Jeg nyder virkelig at have denne lille ferie, inden jeg skal starte i skole igen.

Lørdag gik jeg i gang med at redigere min NaNoWriMo historie. Nu har jeg også udsat det i lang tid, men det skal jo gøres. Heldigvis har jeg downloadet den gratis beta-version af Scrivener til windows, og det er simpelthen et fantastisk program. Det gør det meget lettere at overskue lange tekster. Så jeg har fået delt hele min historie op i kapitler, så det hele er lidt mere overskueligt. Heldigvis, fordi jeg vandt NaNoWriMo, kan jeg købe den rigtige version, når den kommer, billigere. Ret nice.

DSC00732

Lørdag fik jeg også Skypet med Lea, hvilket var super hyggeligt. Vi fik set første afsnit af Dexter sæson 4. Det var rigtig dejligt at se hende, og forbindelsen var meget bedre end sidst vi prøvede. Og jeg savner hende allerede ret meget.

Søndag sov jeg ret længe, og så kom far og gav mig morgenmad på sengen! Herre dejligt!

DSC00747

I dag har dagen stået på oprydning af skolepapirer. Alle mine papirer fra skolen har været helt rodet sammen, og derfor synes jeg det ville være smart at ordne dem, inden jeg skal tilbage. Det tog godt nok et par timer, men nu er alle papirer også sat fint i mapper, så nu skulle det vidst være ret overskueligt.

DSC00808

DSC00812


//AWFOM

fredag den 14. januar 2011

Sidste dag i vuggeren

Så stoppede jeg i vuggestuen. I dag var min sidste dag. Det er totalt underligt. Tænk engang, jeg har allerede været der i et halvt år. Jeg synes tiden er fløjet af sted, især disse sidste par uger. Det er ærgerligt, at jeg skulle stoppe nu, for det er nu jeg føler, at jeg er ved at have tjek på det hele :D. (stort set da)
Men i dag var en rigtig god dag, på trods for, at der 5 børn. Lidt surt at jeg ikke fik sagt farvel til resten, men sådan er det jo.
Senere på dagen fik jeg gaver, neglelaksfjerner og en neglelak, og en fin lille bog med billeder af børnene. Virkelig sødt. De blev desuden også glade for hvad de fik af mig, hvilket var nogle rigtige gode lakridser. Jeg havde desuden bagt muffins, for man skal jo have kage, eller et eller andet med, når man stopper.

Jeg blev hentet af far, og det var først da vi kørte væk fra vuggestuen, at jeg fik en klump i halsen og lidt tårer i øjnene. Det er altså lidt svært. Jeg var virkelig glad for at være der, og de børn var bare de dejligste, og det bliver underligt ikke at skulle se dem hver dag mere. Men jeg skal helt sikkert besøge dem!

Så skal jeg tilbage til skolen, men jeg har heldigvis lige en uges fri, og det er altså virkelig dejligt!

DSC00659


DSC00665


Jeg elsker mit nye kamera, og panoramafunktionen!


//AWFOM

søndag den 9. januar 2011

Begivenhedsrig weekend!

Der er sket en masse i denne weekend. Jeg har godt nok ikke haft meget tid til at slappe af, fordi der er sket så meget hele tiden, men det har været ret hyggeligt!

Fredag, efter jeg kom hjem fra vuggeren (klokken 15.30), kørte vi direkte til Roskilde for at holde bagjul. Vi kom jo ikke dertil til lillejul, så vi havde planlagt at vi kunne komme dertil og udveksle gaver og hygge. Og det var i hvert fald rigtig hyggeligt, og næsten hele familien var der, bortset fra Benny, Betina og Kirstine. Vi fik god mad og gode gaver.. som blev lagt under en plante. Det var rigtig dejligt! Jeg fik nogle duftlys, en bog, penge og en dvd, som jeg desværre allerede havde. Den har jeg dog fået byttet, så det var ko meget godt.

Lørdag var vi ude og køre. Vi skulle til Meyers Deli så jeg kunne købe noget til kollegaerne som en afskedsgave. Vi kørte også forbi Rødovre centret så jeg kunne bytte den film. Det var en ret hyggelig lille tur.
Resten af dagen slappede vi af, Lea fik pakket lidt og havde besøg, og senere på aftenen så vi Precious som jeg havde fået i stedet for den anden film.

I dag var vi tidligt oppe fordi Lea skulle køres til højskolen, hvor hun skal være i ca. et halvt år! Vi kørte hjemmefra ved 8.30 tiden, og kørte ellers af sted. Turen tog 4 timer, så det var 8 timer i alt! Det var rigtig lang tid, men tiden går jo hurtigt når man har det sjovt. Vi var jo med færgen, og der købte vi lidt slik, og jeg fik købt en neglelak.
Vi stoppede også så vi kunne spise vores mad vi havde med hjemmefra. VI hørte musik, læste, sov og alle mulige andre ting for at fordrive tiden. Det var hyggeligt.
Det er en rigtig fed højskole hun skal gå på. Virkelig godt værelse, lækker kantine og smuk udsigt. Det skal nok blive rigtig fedt for hende. Det var altså lidt svært at sige farvel til hende, så jeg græd også lidt. Det er svært, fordi jeg ved, at jeg først ser hende, sådan rigtigt, om ca. 4 uger. Det bliver så underligt at hun ike bare er her!

På vej hjem læste jeg og lå og slappede lidt af.

BTW, jeg har fået mit nye kamera for et par dage siden, så jeg tog nogle billeder på turen, men jeg gider ikke poste dem.. det tager for lang tid ;D


//AWFOM