mandag den 5. december 2011

Lidt om praktik NaNoWriMo og andet

Det er efterhånden lang tid siden jeg har skrevet på denne blog, det er i hvert fald lang tid siden jeg har skrevet et langt indlæg om hvad der er sket for tiden. Jeg har ingenting skrevet om min praktik eller NaNoWriMo. For galt, alt for galt!

Først vil jeg lige skrive om praktikken. Jeg er i praktisk i en udflytterbørnehave.. og jeg elsker det! Jeg synes virkelig, at det er et super sted, og jeg føler mig utrolig godt tilpas dér. Voksne og børn er søde, og jeg synes, at jeg lærer meget. Desuden synes jdet er rigtig rart, for jeg kan mærke på mig selv, at jeg er blevet meget mere moden siden sidste praktik. Jeg kan mærke, at jeg tør mere, gør mere af mig selv, og jeg er i det hele taget mere udadvendt. Det synes jeg er rart, at jeg kan mærke sådan en personlig udvikling.
Nu er det ikke længe til jeg skal stoppe, for sidste dag er nemlig d. 20. januar. Tiden er simpelthen gået så hurtigt! Jeg har været til midvejsevaluering, og det gik så godt! Jeg fik rigtig meget ros (det gør jeg faktisk hele tiden, og det er jeg så glad for!), og der var kun enkelte ting jeg skulle øve mig på i det sidste stykke tid. Men nøj, det har virkelig været en fed praktikperiode!
Jeg har lige afsluttet mig projekt som var at lave fimoler, med temaet 'De fire årstider'. Det gik rigtig godt, og jeg fik taget nogle gode billeder til dokumantation. Så nu skal jeg snart i gang med min praktikopgave!

NaNoWriMo. Ja, Novenber står jo på intens skrivning, fra starten af måneden til slutningen. Jeg var med endnu et år, selvom jeg, til at starte med, ikke var sikker på, at jeg ville vinde. Jeg kommer nemlig sent hjem fra børnehaven, og vidste, at det ville blive svært at nå.
Det var nemt. Ej, nemt og nemt, men det var i hvert fald meget nemmere end sidste år. Måske fordi jeg vidste hvad det krævede. Anyways, så vandt jeg! Jeg er endnu ikke færdig med historien, men de 50000 ord er skrevet.. Og jeg er så stolt af mig selv. Så har jeg skrevet to bøger. Det synes jeg er vildt. Jeg er super glad for min historie so far.
Desuden har familien ikke lagt så meget mærke til at jeg har NaNoWriMo'et den. De synes jeg har været meget rolig omkring det, og det tror jeg, at de har været glade for.
OG jeg har allerede idéen til næste års historie.. for selvfølgelig er jeg med næste år også!

D. 30 november var det mors og fars 20års bryllupsdag, porcelænsbryllup. Vi havde sådan en hyggelig aften, og de blev rigtig glade for deres gave. Vi gav dem et (hjemmelavet) gavekort til Brødrene Prices restaurant. Mor sad og grinede da far læste det op, fordi hun ikke troede på det. Så stivnede hun, og spurgte om det var rigtigt. Far begyndte at græde. Så de blev bare super glade!! :)

Nu er vi så kommet ind i december, og mine planer er at se en masse serier, læse en masse, se mange julefilm og råhygge!

I dag er jeg hjemme, fordi jeg har ondt i maven. Det kommer og går, men det er røvirriterende. Så jeg tænkte, at det ville være godt med en sygedag.


//AWFOM

fredag den 11. november 2011

11/11-2011

Ja, man er jo nødt til lige at skrive på sådan en fed dag. Den 11 i 11 2011. Der er nu noget magisk over såadn noget, selvom det kun er datoer og et årstal. Det ser godt ud. No wonder at så mange bliver gift på sådanne dage. Nu har vi kun et år tilbage med magiske tal.. så skal vi vente til 3000. Det bliver vildt næste år, med folk der skal giftes :D

Lige nu skriver jeg NaNoWriMo, og det går så godt. Jeg må lige lave et rigtig blogindlæg om det senere. Men senere, for nu skal jeg skrive videre...


//AWFOM

søndag den 6. november 2011

Lige nu..

Varm kakao, lækker flødebolle, Agnes Obel, NaNoWrimo. Ja, jeg hygger mig ret meget!

søndag den 23. oktober 2011

Snitter

Vi skal have snitter!!! Yay yay yay. Jeg elsker snitter! <3


//AWFOM

søndag den 16. oktober 2011

Søren

Pind. Søren Pindsvin. Mor fandt, eller rettere, var ved at træde på et pindsvin, i æblekælderen. Den så lidt skidt ud, så far har sat den i en papkasse med noget vand og mad, og vi har navndøbt den Søren. Han ser ikke helt rask ud, den lille fyr. Jeg har været ude i skuret og tjekke til ham i løbet af dagen, og han har da flyttet lidt på sig, og trækker da også vejret lidt, men han er godt nok ikke helt på toppen. Stakkels lille fyr. Jeg håber, at han får det bedre. han er så sød og lille. Lille Søren.
Jeg håber at se ham frisk, eller friskere, imorgen.


//AWFOM

mandag den 10. oktober 2011

Hufflepuff er det sejeste

Jeg er en fucking Ravenclaw'er! Ravenclaw! Underligt. Ja, her forleden tog jeg så Fordelingshat-quizzen på Pottermore, og åbenbart er jeg en Ravenclaw'er. Jeg blev godt nok skuffet først. Jeg havde virkelig sat mig op til at blive Puff'er. Hufflepuff er bare blevet mit nye yndlingskollegie, og jeg kan ikke forstå, hvorfor så mange hader det. Stræber, loyal, god, tålmod og venners ven. Hvad er det, der er så slemt ved dét? Jeg forstår det simpelthen ikke. Alle virker til at hade Hufflepuff. Hvorfor? Ja, jeg forstår det i hvert fald ikke.
Jeg havde glædet mig til at tilslutte mig de andre Puff'ere på Pottermore, men nej nej. Jeg blev placeret i Ravenclaw. Mit skuffelse gik hurtigt over, for jeg har trods alt altid elsket Ravenclaw, og jeg har altid ville være i Ravenclaw, og jeg er altid blevet Ravwnclaw i quizzer. Så det er sku ikke helt dårligt at være havnet i Ravenclaw. Jeg er bare glad for, at jeg ikke havnede i Gryffindor. Jeg har aldrig været specielt vild med Gryffindor, måske fordi jeg ikke ser meget af mig selv i hvad Gryffindor står for.

Men som sagt, så fatter jeg simpelthen ikke, hvor alt hadet til Hufflepuff kommer fra. Er det fordi, de er, som jeg har set skrevet over alt på nettet, "left-overs". Dem der ikke passer ind de andre steder. Dem der hverken er modige, ambitiøse, kloge og alt de de andre nu er?
Hufflepuff har alle de gode egenskaber, som jeg synes, er gode i et menneske. Hvem begymrer sig om at være modig og klog, når man kan være en loyal og god ven, som samtidig er hårdt arbejdende. Det synes jeg personligt er nogle fantastiske egenskaber.

Jeg er Hufflepuff'er, sådan er det. Men jeg kan godt leve med, at Ravenclaw nu engang er mit kollegie. Det er bare helt i orden. Desuden, vi er ret højt oppe med hensyn til hus-pointene, selvom Slytherin er foran os. Det må det laves om på!


//AWFOM

fredag den 30. september 2011

Deja vu fredag

Jeg har haft fri i dag, lige som sidste fredag (og i går havde jeg faktisk også fri) Og jeg har stort set lavet det samme som sidste fredag. Jeg sov længe, stod op og lavede makeup og klædte mig på, og så gik jeg til bageren. Jeg gik, fordi min cykel er flad. Så jeg tog ipod'en med, og hørte musik, og det var virkelig en skøn tur. Jeg gik virkelig og havde lidt stjernestunder, fordi efterårsvejret bare har været helt fantastisk idag! Det har jo været sommer!
Jeg havde mit kamera med, fordi jeg, lige som sidste fredag, ville en tur fordi Kastaniealléen, men det fik jeg ikke gjort. I stedet tog jeg lidt billeder på vejen.. Af bær.

Så her er lidt billeder af min skønne dag!

Opdateret for nylig2


//AWFOM

fredag den 23. september 2011

Hyggelig efterårsfridag

I dag har jeg haft fri, og jeg har bare haft den skønneste dag! Jeg stod op ved halv 9-tiden og begyndte at lave makeup og pakke en lille taske, så jeg kunne smutte til bageren. I denne uge har jeg været på en lille "Ingen sukker" kur, dvs. intet slik(og ikke noget pålægchokolade eller syltetøj om morgenen!). Jeg har dog fået sukker i min te, fordi det er jeg nødt til. Men slik har jeg intet fået af, så derfor havde jeg lovet mig selv en kanelsnegl. Så jeg kørte til bageren og købte lidt bagermad, kanelsnegle, chokoladeboller og et almindeligt rundstykke.
Før jeg kørte helt hjem, stoppede jeg ved Kastanie alléen og tog lidt billeder. Der er super flot allerede, men jeg glæder mig til, at alle bladene bliver helt orange.

Da jeg kom hjem, lavede jeg en kop te, smurte mit rundstykke, snuppede en kanelsnegl, og gik udenfor og læste mens jeg spiste min morgenmad. Så skønt!

100CANON


//AWFOM

onsdag den 7. september 2011

Jeg hader...

København i øjeblikket, med alt det metropis man er igang med at bygge. De busser jeg plejer at tage ind til børnehaven, kører en kæmpe omvej pga. vejarbejde, og de er altid vildt proppede, så man ikke får en plads før 3 stop inden sit stoppested. Det er seriøst ligesom at være tilbage i Paris, hvor metroen også var helt syg. Ej, det var selvfølgelig lidt værre dér, men det er sku lige ved. Man kommer virkelig hinanden ved i de busser. Det er virkelig irriterende. Så jeg er begyndt at komme hjem 17.15 hver dag. Hvor skønt er det lige?
Heldigvis har jeg fri i dag, så jeg ikke behøver at tage de dumme busser.

Apropos børnehaven, så går det super godt. Jeg synes virkelig, at det er et smadder hyggeligt sted, med søde voksne og børn. Jeg glæder mig faktisk til, at jeg skal i gang med min aktivitet til praktikopgaven. Jeg har planlagt at lave noget med fimoler, så det skal nok blive ret sjovt.


//AWFOM

søndag den 4. september 2011

Weekenden i billeder

Nye borde, The Vampire Diaries sæson 2, hjemmebagte boller, Godt vejr, neglelak, vindruer fra haven, burgere, regn. God weekend.

IMG_7428

IMG_7430

IMG_7432

IMG_7504

IMG_7635

IMG_7637

IMG_7640

IMG_7647


//AWFOM

torsdag den 25. august 2011

OM PARIS

Hej. Wow, nu forsvandt jeg fra min hverdagsblog, selvom jeg var blevet ret god til at skive indlæg til den.

Nå, no worries. Nu er jeg nødt til at skrive lidt om vores tur til Paris, før det bliver for mærkeligt. Der er allerede gået for lang tid siden, jeg skulle have skrevet lige da vi kom hjem, men det fik jeg ikke gjort. Heldigvis har jeg skrevet dagbog hver dag vi var der, så jeg kan huske hvad vi lavede de forskellige dage.
Men lad mig starte med at sige, at det var en fantastisk tur, og det var fedt at vare ude at rejse kun med Lea.Jeg glæder mig allerede super meget til næste år, hvor vi jo skal til London og se OL!

Vi tog af sted den 22. juli, og kørte hjemmefra klokken 16 for at være tidsnok i lufthavnen. Vi fik hurtigt checket ind, og det gik egentlig ret let det hele. Vi fik købt lidt Starbucks, som dog ikke var alt for godt, og så stod vi og så Touren på fjernsyn. Og fik også en smule info om det der skete i Norge, selvom der, på det tidspunkt ikke var så meget at sige.
Flyveturen gik godt..og hurtigt. Jeg må indrømme, at jeg var lidt ”nervøs” for det var jo længe siden jeg havde været oppe og flyve, men det gik super, og det er nu fedt at flyve så højt oppe og kunne se ned på landskabet under én.
Da vi ankom til Orly lufthavn, så vi en masse militær-mænd, hvilket var lidt skræmmende. Men ellers var det ret nemt at finde vores bagage, og det var også nemt at finde vores hostel. Vi spurgte en taxachauffør, om han kunne køre os dertil, og han sagde, at det kun var to minutters gang, så vi gik derhen. Vi mødte en hjælpsom franskmand som vidste hvor hostellet lå, så han fulgte os derhen.
Efter vi lige havde fundet os til rette i værelset, lagde vi os i seng.. og sov ikke. OMG der var bare larm. Badeværelset lå lige ved siden af vores værelse, og folk gik i bad klokken 2 og 3, og trampede og larmede ude på gangene. Så vi fik ikke sovet vildt meget den nat. Oven i det, så var sengen ekstremt hård. Heldigvis sov vi bedre de andre dage.

Anden dag (faktisk første, hele dag )oplevede vi bare så meget. Det var virkelig en begivenhedsrig dag.
Først tog vi mod Sacre Coeur, som vi boede tæt på. Vi så den da vi ankom, og jeg var allerede totalt spændt. Vi havde ikke planlagt, at vi skulle ind i Sacre Coeur, men vi gjorde det alligevel. Og heldigvis for det, for det var hele turens bedste oplevelse. For det første er det bare sådan en smuk kirke, både uden på og inden i, helt ubeskriveligt. Da vi skulle til at gå ud, begyndte et kort at synge, og det lød simpelthen så smukt. Både Lea og jeg blev helt rørte, og fik tårer i øjnene, så smukt var det. Det fyldte bare hele kirken, og det var virkelig noget af det smukkeste jeg nogensinde har hørt.
Så tog vi med metroen til Notre Dame. Metroen i Paris er noget af det værste jeg har oplevet. Der er ALT for mange mennesker. Jeg hader det. Anyways, vi kom til Notre Dame, hvor der var en ret så lang kø. Men vi stilte os i den, og faktisk gik den ret hurtigt. Notre Dame var godt nok også smuk. Jeg kan slet ikke komme mig over hvor mange detaljer der er derpå. Alle mulige snirkler og snørkler og en million små mennekser over det hele. Fantastisk.
Da vi kom ud begyndte det at regne helt vildt meget. Det havde ellers været en smuk solskinsdag, men det tissede ned, så vi blev dyngvåde. Men vi gik videre, for der var også nogle andre ting vi skulle nå.
Vi faldt over en anden kirke, Pantheon, som vi gik ind i, bare for at komme lidt ind i tørvejr. Den var også super flot.

Vi gik på en lang jagt efter at finde Ladurée, stedet med de berømte makroner. Vi havde seriøst svært ved at finde, men vi fandt det dog til sidst, og fik købt en æske med alle de forskellige makroner de havde. Så tog vi et smut til Louvre, hvor vi spiste de makroner. Vi havde virkelig glædet os til dem, fordi de bare er så berømte, og alle elsker dem. Men vi er åbenbart ikke alle, for vi kunne ikke forstå hypen. De er flotte, men de var ikke gode. Jeg kunne lide den med kokos, men resten var bare.. ringe. Ikke noget jeg har tænkt mig at købe igen.
Vi tog ikke ind på Louvre, både fordi køen var lang, og fordi vi ikke rigtig gad. Det eneste jeg var interesseret i var, at se Mona Lisa, men det var ikke noget jeg bare SKULLE.

Senere fandt vi et lille hyggeligt tivoli, med et pariserhjul, så det måtte vi jo også lige prøve. Der var virkelig en god udsigt der oppe fra, og vi kunne Eiffel tårnet.

Dagen efter stod på Touren. Vi tog nemlig, ret tidligt, af sted til Champs Elysées, så vi kunne få en god plads. Vi var der vidst ved 11-tiden, og der var allerede super mange mennesker. Men vi fandt en ret god plads ved Det danske hus. Og så stod vi ellers og ventede. Lea smuttede ind på McD for at købe lidt frokost, for vi havde ikke taget noget med. Vi havde heller ikke noget underholdning med, hvilket var virkelig dumt af os, for vi skulle virkelig vente længe. Desuden var der helt vildt varmt, g jeg blev faktisk ligt ”skoldet” i hovedet. Jeg blev i hvert fald rigtig rød på kinderne, og det lignede, at jeg havde haft solbriller på. Forfærdeligt.
Omkring klokken 16.30 kom rytterne. De kørte helt vildt hurtigt, så det var ikke helt til at se, men vi tog nogle billeder, og jeg fik nogen, som faktisk er okay. Efter de havde kørt 3 omgange, besluttede vi os for at gå, for det var ikke så meget at se. Vi havde lidt svært ved at bevæge os ud af menneskemængden, for der var SÅ mange mennesker, og nogen gange var der bare menneskeprop!
Hjemme på værelset fik vi en lur til klokken 21, og så var vi nødt til at stå op for at tage ud og spise. Vi fandt en hyggelig lille vegansk restaurant, og maden var ret god, selvom der var lidt for meget.. Og damen glemte at give os vand. Vi gik også lidt rundt i Montmatre, og der var bare gang i den på gader og stæder. Super hyggeligt. Og vi smuttede fordi Sacre Coeur, som bestemt var et smukt syn, oplyst om aftenen.

Sidste dag tog vi til Eiffel tårnet, hvor der var en viiildt lang kø. Vi stod i kø i omkring 3 timer, og så to det omkring 1/1½ time deroppe. Vi tog helt op til toppen, for det skulle vi jo. Og det var fedt. Virkelig cool bare at se byen oppefra. Men Paris er godt nok grå. Lidt kedeligt faktisk. Ja byen er smuk, men den er altså lidt for grå. Bagefter tårnet, tog vi på café for at spiste frokost/aftensmad, og så var det egentlig hjem på hostel og pakke, for vi skulle med flyet ved 22 tiden.

Vi landede i CPH klokken 23.15 og blev mødt af mor i terminalen og far ventede ude på p-pladsen.

Så det var bare den fedeste tur. Det var virkelig skønt at være på ferie alene sammen med Lea. Jeg glæder mig super meget til næste år, hvor vi skal til OL i London. Det bliver bare skide dejligt!!! IH.


//AWFOM
PS. jeg laver et seperat indlæg med billeder, ellers ville dette indlæg være for langt.

søndag den 14. august 2011

Fødselsdag,19 år!!

I dag er det min fødselsdag! YAY. Nu er dagen så ved at være slut, og det har bare været sådan en skøn dag, lige fra start til slut.

Jeg blev jo vækket i morges med morgensang.. og som sædvanligt havde jeg ikke sovet. Okay, jeg havde nok sovet lidt, men jeg lå vågen længe og ventede på at far, mor og Lea skulle komme og vække mig.
Så kom jeg op til et lækkert morgenmord som far havde stået for. Der var rundstykker og røræg, bacon og coctailpølser. Og te og juice. Mums mums! Og så fik jeeg jo også mine gaver, og faktisk fik jeg ting jeg havde ønsket mig. Af Lea fik jeg en box med Charlie Chaplin film, og to af dem er allerede blevet set. Super god gave. Jeg er virkelig vild med Chaplin, og vil gerne se flere film med ham. Af mor og far fik jeg, troede jeg, en bog om Jane Austen. "Nu åbner jeg bogen", kom jeg til at sige, fordi jeg kunne mærke, at det var en bog. Først var jeg lidt "skuffet" for jeg havde ikke ønsket mig noget om Jane Austen.. Men så lå der er papir inden i, hvor der stod, at jeg skulle kigge i mors og fars seng, dér lå den rigtige gave; et makeup-spejl! Super cool. det er virkelig flot, og lyser også rigtig godt op. Det er jeg virkelig glad for.

Farmor kom om eftermiddagen, og af hende fik jeg 150 kr. Altid skønt med penge. Jeg ved ikke helt hvad jeg vil bruge dem til. Hun havde også en gave med fra Hanne og Torben, hvilket var en bog ("Børnenes Bog") som jeg aldrig har hørt om, eller set. Den lyder ret god, og så er forsiden virkelig flot, så den glæder jeg mig til at læse!

Klokken 16. kom Marianne og René, og af dem fik jeg 250 kroners gavekort til matas. FEDT. Det er jo noget der kan bruges.
Så spillede vi lidt tegn og gæt, hvilket var super hyggeligt. Det spil er altid ret sjovt. Aftensmaden var lasagne, og selvom far havde lavet to, fik vi kun spist den ene.. men den var virkelig lækker. Nu glæder jeg mig til noget mere i morgen. bagefter spillede vi, selvfølgelig Den hængte mand, og det er jo et spil vi kan lide, og vi er efterhånden alle sammen blevet ret gode til det.
Lea havde en god banankage, så vi fik ikke spist de vaffelis vi havde købt. Men så har vi dem til nogle andre dage, det er jo også dejligt.

Her til sidst har vi bare siddet og hygget og snakket, og nu er Marianne og René taget hjem. Det er lidt ærgeligt, at min fødselsdag er en søndag denne gang, ellers kunne de måske have blevet lidt længere. Og jeg behøvede ikke tage i børnehave i morgen. Ah, men det går vel nok. Jeg bliver bare træt, for jeg får ikke meget søvn.

Nu er jeg 19 år. Dette er mit sidste teenage-år. Det er lidt vildt at tænke på. Og så føler jeg mig jo slet ikke som en på 19. Jeg er jo så lille..

IMG_6611

IMG_6500

//AWFOM

søndag den 3. juli 2011

Tur til Malmø

I går tog hele familien en tur til Malmø. God start på ferien! Dog var vejret ikke helt som vi havde håbet. Vi havde nemlig planlagt at sidde et smukt sted og spise, men det regnede og var lidt gråt. men det endste da alligevel med, at vi sad på en bænk og spiste vores boller.

Det var en super hyggelig shoppingtur. Vi var rundt i alle de gode butikker, og jeg brugte selvfølgelig virkelig lang tid i Science Fiction boghandlen.. fantisk var jeg derinde to gange, fordi jeg var nødt til at købe noget mere. Jeg fik virkelig købt mange bøger. Det sted er himlen! Bort set fra, at der var ret mange mennesker, og dem der arbejdede der, rendte rundt ved bogreolerne (hver gang jeg lige stod og kiggede på nogle bøger.. typisk). Jeg kan ellers bedst lide at gå og kigge for mig selv. Men det var fint. Der blev i hvert fald købt bøger. Og serier. OMG, jeg brugte mange penge på serier. Sæson 1,4 og 5 af How I met your mother og sæson 4 af Dexter.

Det var en virkelig god.. og lang tur. Til sidst blev vi ret trætte og fjollede, og havde det ekstremt sjovt.









Snapshots. Ikke de vilde billeder. Men stemningsfuldt ;D


//AWFOM
PS: WTF skete der lige for vejret igår? Hold da kæft. Aldrig har jeg oplevet noget så vildt. Det regnede som aldrig før, og tordnede hele aftenen. Ah, det var altså lidt skræmmende.

tirsdag den 28. juni 2011

I'm going to...

P A R I S






OMG. Lea og jeg har bestilt rejse til Paris! Vi skal være der i tre dage, på et fedt hostel. Vi skal bo ret tæt på Sacre Coeur. Og så er der jo Metro'er over det hele, åbenbart, så det bliver vidst ret nemt at komme hen til de fede ting såsom Eiffel tårnet og Louvre!
JEG GLÆDER MIG HEEEEELT VILDT MEGET. IHHH!




//AWFOM
Billeder fundet på google.

tirsdag den 7. juni 2011

karakterer!!!

Jeg har lige fået mine eksamenskarakterer af vide! Mor skrev en sms med, at jeg havde fået brev fra skolen, og så vidste jeg, at det nok var karakterer.
OMG mand, jeg har fået 7 i samfundsfag og 10 i engelsk! What!? Jeg er virkelig virkelig glad, det havde jeg slet ikke regnet med. Aldrig før har jeg fået 7 i samfundsfag, hadefaget over alle hadefag (udover matematik). Det må betyde, at jeg har lavet en god opgave, for jeg har bestemt ikke været mundtlig i klassen. Og 10 i engelsk! Så fedt. Jeg har heller ikke været mundtlig i engelsk, men jeg tror godt, at læreren vidste, at jeg var god til det. Så jeg har fået 10! Fedt fedt fedt.

Så nu er der 7-tal, et 10-tal og et 12-tal i hus. Det er da ikke helt ringe karakterer at have på eksamensbeviset, vel? :D

Lige nu sidder jeg henne på skolen og laver opgave med gruppen. Jeg er gået lidt i stå med det jeg skal skrive, for der er lidt svært at finde oplysniger om. Vi skal til vejledning senere, så jeg håber, at vi får lidt hjælp.



//AWFOM

torsdag den 26. maj 2011

Eksamen overstået..

Puha, så er eksamen overstået. Før jeg skriver min karakter, bliver jeg nødt til at skrive om det hele. Det er altid bedst med historien bag, ikke?

Anyways, jeg kom ind og skulle trække en flap. Der var tre forskellige bunker, både fra den anden klasse, vores klasse, og så den samlede. jeg kunne kun trække fra vores bunke og så den samlede. Jeg valgte at trække fra den samlede, og var, selvfølgelig, lidt skeptisk ved at vælge. Så jeg spurgte læreren om man ikke bare skulle tage sin første intuition, så det gjorde jeg. Og jeg fik tekst nr. 9. Mor havde hjemmefra fortalt mig, at det var et godt tal.. Så jeg blev bare super glad. Det var et tegn. Min lærer fandt teksten og viste mig den. "Det er en rigtig god tekst".. Og så sagde han navnet på den. "Regalierne". WTF. er det en Harry Potter eksamen eller hvad? Jeg tænkte seriøst først på Harry Potter, og så gik jeg i panik, fordi jeg ikke vidste hvad fanden det betød. Heldigvis stod der i teksten hvad det betød.. men jeg kunne bare regne ud, at det var en svær og mærkelig tekst.
Og jeg havde ret. Inde til forberedelsen.. Jamen jeg sad seriøst og bandede for mig selv, og jeg var ved at gå i spåner. Jeg læste teksten en gang, skrev ingenting ned, fattede nada, læste den en til gang, fattede en smule mere, og skrev lidt noter. Lidt noter. Jeg skrev intet budskab, tæænkte ikke over perspektivering (for jeg kunne iike komme på noget) ingen fortæller, synsvinkel, klimaks. Kun tema, og familieforhold/personer. Det var det. Og så kom læreren og hentede mig! WHAT. Jeg havde bare ikke styr på en skid. Og så kom jeg til at bande foran ham, hvilket han synes var ret sjovt, fordi han ikke troede jeg kunne bande.

Så inde til selve eksamanitationen spurgte han hvorfor jeg havde bandet, og jeg sagde ligeud, at jeg synes det var en rigtig svær tekst, og jeg ikke havde skrevet særlig mange noter. Men så sagde han bare, at det ikke gjorde noget, de var der jo for at hjælpe.
Og så gik jeg igang med mine meget få noter. Og da jeg gik i stå fik han mig igang igen. Derinde synes jeg, at jeg fumlede i det, og at der ikke var nogen rød tråd, men det passer nok ikke helt. De selvvalgte tekster gik rigtig godt, men den havde jeg jo også øvet.

Jeg synes bare, at det var rigtig svært at læse dem.
Så kom jeg ud og skulle vente, og kunne ikke stå stille. Vandrede frem og tilbage og tænkte "det er et 7-tal.. det er også okay. 7-tal". Seriøst, jeg synes det var ringe, den tekst.
Men det synes lærer og censor åbenbart ikke, for jeg kom ind, og de sagde, at de var nødt til at give mig 12!!!!!! Og så begyndte jeg at tude, og var nødt til at undskylde, fordi det var så pinligt. De sagde, at jeg havde rigtig godt styr på det, og var meget selvstændig. Der manglede kun enkelte ting, men det må der jo også godt med et 12-tal. OMG OMG OMG! Det er simpelthen for vildt. Jeg havde OVERHOVED ikke regnet med. Like, at all. Det er kun mit andet 12-tal nogensinde, så jer er bare fucking glad! Og så kommer det endda til at stå på eksamensbeviset. NICE!

Det har bare været den dejligste dag. Vi bestilte pizza i dagens anledning, og så The mummy returns (MED MR. EKO!)

IMG_1806

IMG_1816

IMG_1811


SKØN SKØN DAG! 12 12 12 12 ! <3


//AWFOM

Lige om snart

OMG nu skal jeg snart til eksamen!!! Jeg er ret nervøs, men jeg har lige øvet mine selvskrevne tekster, og dem kan jeg godt. Men den ukendte tekst.. Eller billede. Hvis jeg får et billede/reklame, så ved jeg ikke hvad jeg gør. Seriøst, jeg synes bare ikke, at jeg har nogle papirer om billed/reklameanalyse. Eller jo, det har jeg, men de er ikke gode! Puuha.


//AWFOM

onsdag den 25. maj 2011

Eksamen.. snart

AHHHHHHH, I morgen skal jeg til danskeksamen, og jeg er ved at være godt nervøs. Jeg synes jeg har terpet ret godt, og det skal nok gå fint nok hvis jeg får en novelle, men ikke hvis jeg får et billede/reklame. Det er jeg ret nervøs for.
Men heldigvis har jeg ret godt styr på mine selvvalgte tekster, så helt galt kan det vel ikke gå. Uh, det er nervepirrende. Jeg håber virkelig at det kommer til at gå godt! Men jeg plejer at være ret god til eksamner, så det håber jeg også jeg er imorgen.

Fredag skal vi hente Lea, og jeg GLÆDER MIG!!! Det bliver så dejligt at få hende hjem igen.
Jeg tror jeg vil læse på vejen. Hyggeligt :D


//AWWFOM

lørdag den 14. maj 2011

Eurovision!!!!

Så er der Eurovision om lidt! Jeg glæder mig rigtig meget.
Jeg håber sådan, at Danmark vinder. Jeg synes virkelig, at Danmark er den bedste sang der er med i år, og det siger jeg ikke kun fordi jeg er dansker og vil have at vi skal vinde. Nej, jeg synes faktisk, at vi er de bedste, catchy sang, dejlige drenge.. skide godt! Hvis vi ikke vinder.. eller i det mindste kommer i top 3, så ved jeg ikke helt hvad der er igang med Eurovisen seerne.

Jeg er nu også vild med Irland, de to skønne tvillinger som synger sangen Lipstick. Jeg var ikke så vild med den i starten, men jeg har købt sangen, og har hørt den på repeat hele dagen. Så den glæder jeg mig altså til at høre lige om snart. Den er også en af farvoritterne, så det er okay hvis den vinder. Selvom Irland har vundet så mange gange.

GO, A FRIEND IN LONDON!!!!!!


//AWFOM

onsdag den 20. april 2011

crazy..

Det har været nogle rigtig skønne dage. Vi har haft besøg af Elias og Julie, og det har været rigtig hyggeligt.

Her i mandags var vi i Tivoli, og det var skide skægt. Elias lokkede mig op i Det Gyldne Tårn! Jeg havde ellers aldrig nogen sinde troet, at jeg ville prøve den, men jeg tænkte what the hell og gjorde det. Og det er faktisk ret sjovt. Så vi prøvede den igen lige efter. Det er dog skræmmende at hænge helt der oppe, og ikke vide hvornår man flader ned igen.
Vi prøvede også den nye Vertigo, og OMG jeg nåede at ombestemme mig mange gange mens vi stod i køen. Den så bare mega uhyggelig ud, og jeg fik det dårligt bare af at se på den. Men også den var faktisk ret sjov, bortset fra den trykken for brystet man fik da den kørte vildt hurtigt. Men der var god udsigt fra den :D

Tivolituren var ret crazy, både på grund af de vilde forlystelser jeg fik prøvet.. Og så fordi jeg blev stoppet af to Model scouts fra 2pm, som synes jeg så meget speciel ud.. Så jeg fik deres kort, og skulle kontakte dem hvis jeg var interesseret. Lea fortalte mig, at 2pm er er et kendt dansk model bureau, så et var rigtigt nok.
OMG siger jeg bare. Det er altså lidt for vildt. Hvis dette var sket for bare et år siden, ville jeg slet ikke have overvejet det, men det gør jeg faktisk nu. Hvor ofte sker sådan noget som dette? Desuden, hvor sjovt kunne det ikke lige være, og se om man kunne have det lidt sjovt med det?
Ih, det er underligt. Jeg tror jeg skal have skrevet en mail til dem, og spurgt om hvordan og hvorledes.. hold da kæft, jeg synes det er crazy.


//AWFOM

søndag den 3. april 2011

Min weekend i en nøddeskal

Lolland påske, farmors føzdag1

Vi har været på Lolland og besøge farmor.. For at holde hendes fødselsdag. Det var simpelthen så hyggeligt, og så var roskildefolket der også, hvilket bare var skønt!
Og farmor havde selvfølgelig pyntet så fint op til påske.

Det var så herligt at være der, og vejret var skønt!


//AWFOM

onsdag den 30. marts 2011

MULTISMAGSØNNER!!!

Min mor gav mit multismagsbønner.. Jelly Belly Beans idag! Hun ved hvor meget jeg elsker dem, så jeg blev helt vildt glad!! Ohm nom nom. Disse kommer nok ikke til at vare længe ;D

IMG_4735

IMG_4736


Totalt lækkert!!!

//AWFOM

mandag den 21. marts 2011

I heart this

http://weheartit.com/Coewless

Jeg synes faktisk, at det er ret smart. Og ret sjovt. Og en nem måde at blogge på. I billeder. Ligesom tumblr.. men jeg kan bedre lide dette. I heart it!


heartthis

torsdag den 10. marts 2011

Forlænget weekend..

Er der nogen der kan sige LÆKKERT?
I morgen har jeg fri, dvs. forlænget weekend. Hvor lækkert er det lige!? Vi havde gruppearbejde i skolen idag, men blev færdige, så i morgen skal vi ikke i skole. Det er da for fedt!
Så skal dagen bare nydes. Jeg tror, at jeg vil stå tidligt op og bage croissainter :D


//AWFOM

søndag den 6. marts 2011

Fastelavn er mit navn..

I dag var det jo Fastelavn (eller rettere, ER det Fastelavn, det er jo stadig den 6. et par timer endnu). Og i dagens andledning har jeg selvfølgelig sminket mig og klædt mig ud.. som en kat, som jeg gør hvert år til fastelavn. Det er bare så nemt, og der er sjovt! :D.
Der blev selvfølgelig også bagt fastelavnsboller, for det hører sig altså til. Ellers er det ikke rigtig Fastelavn. Og jeg kan godt sige, at de smagte godt!

DSC01990

IMG_3740

IMG_3720

IMG_3754

IMG_3756

Det har været sådan en dejlig dag! :D


//AWFOM

lørdag den 5. marts 2011

10 gode køb!

Titing2

1: Ipod-højtaler. Denne er faktisk ny. Jeg har ville have sådan én i lang tid, og denne var på tilbud. Virkelig god lyd. Fedt endelig at kunne høre al det musik jeg har på ipoden med ordentlig lyd!

2: Mine ABJD dukker. Dem alle tre. Jeg elsker simpelthen de dukker. De er så fotte. Jeg nyder at tage billeder af dem, og bare have dem siddende. Godt nok har de været dyre, men jeg synes klart, at de er det værd. Jeg fortryder i hvert fald ikke, at have brugt så mange penge på dem.

3: Min Taylor Swift fanpakke. Jeg elsker det billede der var med. Det er så fedt. Med autograf og det hele. Den er helt klart med på listen over gode køb!

4: Mit dejlige Canon eos 550D spejlrefleks kamera. Wow, hvor har jeg haft glæde af dette kamera. Jeg har fået taget så mange billeder med det, og jeg er virkelig bare glad for det. Det tager bare SÅ gode billeder.

5: (Dårligt billede) Min nye forårdjakke fra Message. Det er nok allerede noget af mit yndlingstøj, hvis man kan kalde den det. Jeg har ikke haft den på så mange gange, da det ikke er så varmt i vejret endnu, men den er virkelig flot. Endelig har jeg en forårsjakke som jeg faktisk synes er flot, og som jeg gider have på.

6: Min Ipod touch! Jeg kan slet ikke forklare, hvor meget jeg elsker denne tingest. Jeg har seriøst brugt den hver eneste dag siden jeg fik den (april sidste år). Jeg bruger den altid til at gå på nettet herhjemme, fordi det er så hurtigt og nemt, i forhold til at tænde computeren, som først skal opstartes.
Desuden har jeg købt meget musik på den, og er virkelig begyndt at lytte meget til musik!

7: Fjernsyn. Det var på tide, at jeg fik et nyt fjernsyn. Mit forrige fjernsyn larmede, kunne ikke slukkes via fjernbetjeningen, var utroligt grimt, og havde den største fjernbetjening jeg nogensinde havde set.
Jeg er så glad for denne hvide fladskærm. Der er blevet så meget mere plads, og det hvide passer godt til mine hvide møbler. OG jeg elsker USB funktionen, hvor jeg kan lægge videoer på, og se dem direkte på fjernsynet. Kanon!

8: Makeupbørster fra Sigma. Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, hvad jeg brugte til min makeup før. Puha, de var godt nok nogle klamme børster jeg brugte. Virkelig billigkaj. Men jeg elsker mine Sigmabørster. De bliver brugt flittigt hver dag, og jeg jeg synes de er så gode!

9: Mine, efterhånden gamle, Nikesko. Jeg så disse på Kristen Stewart til et Nylon photoshoot, og jeg vidste, at jeg bare måtte have dem. Og disse var ikke nemme at finde kan jeg godt sige. Jeg smadrede næsten internettet i min søgen efter disse sko. Men jeg fandt dem til sidst, og det har været mine yndlingssko lige siden. De er så fede! Og alle de farver. Simpelthen for nice.

10: Neglekakker. Ikke kun disse, men alle mine neglelakker. Min interesse for neglelak er virkelig vokset, og jeg elsker, at have så mange at vælge imellem.


//AWFOM

søndag den 27. februar 2011

Weekend og nyt fjernsyn

I fredags lavede jeg lækker chili con carne, lørdag var vi til Torbens fødselsdag, og i dag har jeg fået nyt fjernsyn. God weekend!

IMG_3494

IMG_3555


//AWFOM

søndag den 20. februar 2011

Nyt tøj

Her i fredags var Lea og jeg på strøget. Jeg skulle faktisk kun have bukser, men fik også købt lidt mere. Jeg fik brugt en del penge, men jeg har også fået købt nogle vildt lækre ting.
Jeg har købt to par bukser, sådan nogle lidt jeggins-agtige nogle, men de har lommer, så de er mere bukse-agtige (;D). Jeg fik også købt nogle nye Nike sko og en forårsjakke, som jeg simpelthen er SÅ glad for. Den var godt nok heller ikke billig, men den er så skøn!

IMG_3432

IMG_3467

IMG_3446

IMG_3451

Jeg elsker seriøst den jakke. Den er så dejlig og så kan den sættes på forskellige måder, hvilket er ret cool.
Desuden fik vi ryddet godt og grundigt op i mit skab, og fyldte en hel sort sæk med tøj til genbrug. Jeg havde simpelthen SÅ meget tøj jeg ikke brugte. Og nu er mit skab dejligt overskueligt!


//AWFOM

søndag den 6. februar 2011

Weekenden

Ahh, hvor er det dejligt at have weekend. Jeg synes, jeg har lavet en masse. Jeg har fået set en mase Vampire Diaries, læst, slappet af, været uden for og tage billeder.. Det har bare været dejligt.

DSC01047

DSC01050

DSC01071

Hej pose under øjet. Flot. Jeg har været ude og tage billeder af Eve. Super dejligt. Vejret er jo skønt!


//AWFOM

onsdag den 2. februar 2011

Tilbageblik

Jeg kom til at tænke tilbage på min skoletid. Det fik mig til at græde. Hold kæft det har været hårdt.
Jeg tænker tit på det, men aldrig sådan rigtig. Hvorfor alt gik som det gjorde og alle de ting der skete.

Det er sku lidt sjovt at tænke på. Hvordan ens liv bare går i kurver, op og ned.


//AWFOM

tirsdag den 18. januar 2011

De sidste par dage

... har bare været så dejlige. Jeg nyder virkelig at have denne lille ferie, inden jeg skal starte i skole igen.

Lørdag gik jeg i gang med at redigere min NaNoWriMo historie. Nu har jeg også udsat det i lang tid, men det skal jo gøres. Heldigvis har jeg downloadet den gratis beta-version af Scrivener til windows, og det er simpelthen et fantastisk program. Det gør det meget lettere at overskue lange tekster. Så jeg har fået delt hele min historie op i kapitler, så det hele er lidt mere overskueligt. Heldigvis, fordi jeg vandt NaNoWriMo, kan jeg købe den rigtige version, når den kommer, billigere. Ret nice.

DSC00732

Lørdag fik jeg også Skypet med Lea, hvilket var super hyggeligt. Vi fik set første afsnit af Dexter sæson 4. Det var rigtig dejligt at se hende, og forbindelsen var meget bedre end sidst vi prøvede. Og jeg savner hende allerede ret meget.

Søndag sov jeg ret længe, og så kom far og gav mig morgenmad på sengen! Herre dejligt!

DSC00747

I dag har dagen stået på oprydning af skolepapirer. Alle mine papirer fra skolen har været helt rodet sammen, og derfor synes jeg det ville være smart at ordne dem, inden jeg skal tilbage. Det tog godt nok et par timer, men nu er alle papirer også sat fint i mapper, så nu skulle det vidst være ret overskueligt.

DSC00808

DSC00812


//AWFOM

fredag den 14. januar 2011

Sidste dag i vuggeren

Så stoppede jeg i vuggestuen. I dag var min sidste dag. Det er totalt underligt. Tænk engang, jeg har allerede været der i et halvt år. Jeg synes tiden er fløjet af sted, især disse sidste par uger. Det er ærgerligt, at jeg skulle stoppe nu, for det er nu jeg føler, at jeg er ved at have tjek på det hele :D. (stort set da)
Men i dag var en rigtig god dag, på trods for, at der 5 børn. Lidt surt at jeg ikke fik sagt farvel til resten, men sådan er det jo.
Senere på dagen fik jeg gaver, neglelaksfjerner og en neglelak, og en fin lille bog med billeder af børnene. Virkelig sødt. De blev desuden også glade for hvad de fik af mig, hvilket var nogle rigtige gode lakridser. Jeg havde desuden bagt muffins, for man skal jo have kage, eller et eller andet med, når man stopper.

Jeg blev hentet af far, og det var først da vi kørte væk fra vuggestuen, at jeg fik en klump i halsen og lidt tårer i øjnene. Det er altså lidt svært. Jeg var virkelig glad for at være der, og de børn var bare de dejligste, og det bliver underligt ikke at skulle se dem hver dag mere. Men jeg skal helt sikkert besøge dem!

Så skal jeg tilbage til skolen, men jeg har heldigvis lige en uges fri, og det er altså virkelig dejligt!

DSC00659


DSC00665


Jeg elsker mit nye kamera, og panoramafunktionen!


//AWFOM

søndag den 9. januar 2011

Begivenhedsrig weekend!

Der er sket en masse i denne weekend. Jeg har godt nok ikke haft meget tid til at slappe af, fordi der er sket så meget hele tiden, men det har været ret hyggeligt!

Fredag, efter jeg kom hjem fra vuggeren (klokken 15.30), kørte vi direkte til Roskilde for at holde bagjul. Vi kom jo ikke dertil til lillejul, så vi havde planlagt at vi kunne komme dertil og udveksle gaver og hygge. Og det var i hvert fald rigtig hyggeligt, og næsten hele familien var der, bortset fra Benny, Betina og Kirstine. Vi fik god mad og gode gaver.. som blev lagt under en plante. Det var rigtig dejligt! Jeg fik nogle duftlys, en bog, penge og en dvd, som jeg desværre allerede havde. Den har jeg dog fået byttet, så det var ko meget godt.

Lørdag var vi ude og køre. Vi skulle til Meyers Deli så jeg kunne købe noget til kollegaerne som en afskedsgave. Vi kørte også forbi Rødovre centret så jeg kunne bytte den film. Det var en ret hyggelig lille tur.
Resten af dagen slappede vi af, Lea fik pakket lidt og havde besøg, og senere på aftenen så vi Precious som jeg havde fået i stedet for den anden film.

I dag var vi tidligt oppe fordi Lea skulle køres til højskolen, hvor hun skal være i ca. et halvt år! Vi kørte hjemmefra ved 8.30 tiden, og kørte ellers af sted. Turen tog 4 timer, så det var 8 timer i alt! Det var rigtig lang tid, men tiden går jo hurtigt når man har det sjovt. Vi var jo med færgen, og der købte vi lidt slik, og jeg fik købt en neglelak.
Vi stoppede også så vi kunne spise vores mad vi havde med hjemmefra. VI hørte musik, læste, sov og alle mulige andre ting for at fordrive tiden. Det var hyggeligt.
Det er en rigtig fed højskole hun skal gå på. Virkelig godt værelse, lækker kantine og smuk udsigt. Det skal nok blive rigtig fedt for hende. Det var altså lidt svært at sige farvel til hende, så jeg græd også lidt. Det er svært, fordi jeg ved, at jeg først ser hende, sådan rigtigt, om ca. 4 uger. Det bliver så underligt at hun ike bare er her!

På vej hjem læste jeg og lå og slappede lidt af.

BTW, jeg har fået mit nye kamera for et par dage siden, så jeg tog nogle billeder på turen, men jeg gider ikke poste dem.. det tager for lang tid ;D


//AWFOM

lørdag den 1. januar 2011

JUL OG NYTÅR

Så er både juleaften og nytårsaften overstået, og vi er gået ind i det nye år 2011.

Jeg fik ikke skrevet om juleaften, så det vi jeg gøre nu, samt fortælle om nytårsaften!

I år kom vi ikke til lillejuleaften i Roskilde, fordi der var SÅ meget sne, og det gad vi ikke køre ud i. Så lillejul blev holdt herhjemme. Det var selvfølgelig rigtig hyggeligt, men jeg var alligevel lidt trist over, at vi ikke kom til Roskilde som vi plejer. Men det var alligevel en hyggelig aften. Far fik købt ind til lidt koteletter, og så hyggede vi ellers bare og slappede af, pyntede juletræ og sådan.
Juleaften var simpelthen så hyggelig og skøn! Maden var bare så god! Juletræet i år var SÅ flot! Meget større end det plejer. Gaverne var også herlige! Synes virkelig jeg fik nogle gode gaver.

IMG_2561

Sådan nogle dejlige gaver! Hjemmestrikket halstørklæde, tekop med si, bog, dvd'er! NICE.

I går, nytårsaften var også sådan en dejlig aften! Jeg stod for at pynte op og dække bord.
Aftensmaden bestod af tosk, til mor far og Lea og fiskefilet til mig.. som var virkelig god!! Desserten var, efter mit valg, bananasplit, med regnbueis og vaniljeis, og det smagte virkelig godt! Ind i mellem måltiderne var vi ude og fyre krudt af, og så havde jeg min nytårssurprise som i år var et puslespil. Familien synes det var rigtig hyggeligt at lave, så det var jo dejligt!
Aftenen var som den plejer. Vi slappede af med at se lidt fjernsyn, Rune Klan trylleshow, fyrede krudt af, så dronningens nytårstale, 90 års fødselsdag, drak champagne (børnechampagne!) og spiste kransekage og kanapeer . Vores klokken 00 raket var lidt af en fuser.. Eller en fuser var der ikke, for den virkede, men den var bare ikke særlig flot. Vi havde andre, billigere, raketter som var pænere. Lidt irriterende.
Jeg kom føsrt i seng klokken 2, og så sov jeg til omkring 12 i dag! Sådan er det når man går sent i seng!

IMG_2667

IMG_2864

IMG_2887

Nu er vi i gang med år 2011, og jeg håber, at det bliver lige så godt et år som 2010!



//AWFOM