tirsdag den 18. januar 2011

De sidste par dage

... har bare været så dejlige. Jeg nyder virkelig at have denne lille ferie, inden jeg skal starte i skole igen.

Lørdag gik jeg i gang med at redigere min NaNoWriMo historie. Nu har jeg også udsat det i lang tid, men det skal jo gøres. Heldigvis har jeg downloadet den gratis beta-version af Scrivener til windows, og det er simpelthen et fantastisk program. Det gør det meget lettere at overskue lange tekster. Så jeg har fået delt hele min historie op i kapitler, så det hele er lidt mere overskueligt. Heldigvis, fordi jeg vandt NaNoWriMo, kan jeg købe den rigtige version, når den kommer, billigere. Ret nice.

DSC00732

Lørdag fik jeg også Skypet med Lea, hvilket var super hyggeligt. Vi fik set første afsnit af Dexter sæson 4. Det var rigtig dejligt at se hende, og forbindelsen var meget bedre end sidst vi prøvede. Og jeg savner hende allerede ret meget.

Søndag sov jeg ret længe, og så kom far og gav mig morgenmad på sengen! Herre dejligt!

DSC00747

I dag har dagen stået på oprydning af skolepapirer. Alle mine papirer fra skolen har været helt rodet sammen, og derfor synes jeg det ville være smart at ordne dem, inden jeg skal tilbage. Det tog godt nok et par timer, men nu er alle papirer også sat fint i mapper, så nu skulle det vidst være ret overskueligt.

DSC00808

DSC00812


//AWFOM

fredag den 14. januar 2011

Sidste dag i vuggeren

Så stoppede jeg i vuggestuen. I dag var min sidste dag. Det er totalt underligt. Tænk engang, jeg har allerede været der i et halvt år. Jeg synes tiden er fløjet af sted, især disse sidste par uger. Det er ærgerligt, at jeg skulle stoppe nu, for det er nu jeg føler, at jeg er ved at have tjek på det hele :D. (stort set da)
Men i dag var en rigtig god dag, på trods for, at der 5 børn. Lidt surt at jeg ikke fik sagt farvel til resten, men sådan er det jo.
Senere på dagen fik jeg gaver, neglelaksfjerner og en neglelak, og en fin lille bog med billeder af børnene. Virkelig sødt. De blev desuden også glade for hvad de fik af mig, hvilket var nogle rigtige gode lakridser. Jeg havde desuden bagt muffins, for man skal jo have kage, eller et eller andet med, når man stopper.

Jeg blev hentet af far, og det var først da vi kørte væk fra vuggestuen, at jeg fik en klump i halsen og lidt tårer i øjnene. Det er altså lidt svært. Jeg var virkelig glad for at være der, og de børn var bare de dejligste, og det bliver underligt ikke at skulle se dem hver dag mere. Men jeg skal helt sikkert besøge dem!

Så skal jeg tilbage til skolen, men jeg har heldigvis lige en uges fri, og det er altså virkelig dejligt!

DSC00659


DSC00665


Jeg elsker mit nye kamera, og panoramafunktionen!


//AWFOM

søndag den 9. januar 2011

Begivenhedsrig weekend!

Der er sket en masse i denne weekend. Jeg har godt nok ikke haft meget tid til at slappe af, fordi der er sket så meget hele tiden, men det har været ret hyggeligt!

Fredag, efter jeg kom hjem fra vuggeren (klokken 15.30), kørte vi direkte til Roskilde for at holde bagjul. Vi kom jo ikke dertil til lillejul, så vi havde planlagt at vi kunne komme dertil og udveksle gaver og hygge. Og det var i hvert fald rigtig hyggeligt, og næsten hele familien var der, bortset fra Benny, Betina og Kirstine. Vi fik god mad og gode gaver.. som blev lagt under en plante. Det var rigtig dejligt! Jeg fik nogle duftlys, en bog, penge og en dvd, som jeg desværre allerede havde. Den har jeg dog fået byttet, så det var ko meget godt.

Lørdag var vi ude og køre. Vi skulle til Meyers Deli så jeg kunne købe noget til kollegaerne som en afskedsgave. Vi kørte også forbi Rødovre centret så jeg kunne bytte den film. Det var en ret hyggelig lille tur.
Resten af dagen slappede vi af, Lea fik pakket lidt og havde besøg, og senere på aftenen så vi Precious som jeg havde fået i stedet for den anden film.

I dag var vi tidligt oppe fordi Lea skulle køres til højskolen, hvor hun skal være i ca. et halvt år! Vi kørte hjemmefra ved 8.30 tiden, og kørte ellers af sted. Turen tog 4 timer, så det var 8 timer i alt! Det var rigtig lang tid, men tiden går jo hurtigt når man har det sjovt. Vi var jo med færgen, og der købte vi lidt slik, og jeg fik købt en neglelak.
Vi stoppede også så vi kunne spise vores mad vi havde med hjemmefra. VI hørte musik, læste, sov og alle mulige andre ting for at fordrive tiden. Det var hyggeligt.
Det er en rigtig fed højskole hun skal gå på. Virkelig godt værelse, lækker kantine og smuk udsigt. Det skal nok blive rigtig fedt for hende. Det var altså lidt svært at sige farvel til hende, så jeg græd også lidt. Det er svært, fordi jeg ved, at jeg først ser hende, sådan rigtigt, om ca. 4 uger. Det bliver så underligt at hun ike bare er her!

På vej hjem læste jeg og lå og slappede lidt af.

BTW, jeg har fået mit nye kamera for et par dage siden, så jeg tog nogle billeder på turen, men jeg gider ikke poste dem.. det tager for lang tid ;D


//AWFOM

lørdag den 1. januar 2011

JUL OG NYTÅR

Så er både juleaften og nytårsaften overstået, og vi er gået ind i det nye år 2011.

Jeg fik ikke skrevet om juleaften, så det vi jeg gøre nu, samt fortælle om nytårsaften!

I år kom vi ikke til lillejuleaften i Roskilde, fordi der var SÅ meget sne, og det gad vi ikke køre ud i. Så lillejul blev holdt herhjemme. Det var selvfølgelig rigtig hyggeligt, men jeg var alligevel lidt trist over, at vi ikke kom til Roskilde som vi plejer. Men det var alligevel en hyggelig aften. Far fik købt ind til lidt koteletter, og så hyggede vi ellers bare og slappede af, pyntede juletræ og sådan.
Juleaften var simpelthen så hyggelig og skøn! Maden var bare så god! Juletræet i år var SÅ flot! Meget større end det plejer. Gaverne var også herlige! Synes virkelig jeg fik nogle gode gaver.

IMG_2561

Sådan nogle dejlige gaver! Hjemmestrikket halstørklæde, tekop med si, bog, dvd'er! NICE.

I går, nytårsaften var også sådan en dejlig aften! Jeg stod for at pynte op og dække bord.
Aftensmaden bestod af tosk, til mor far og Lea og fiskefilet til mig.. som var virkelig god!! Desserten var, efter mit valg, bananasplit, med regnbueis og vaniljeis, og det smagte virkelig godt! Ind i mellem måltiderne var vi ude og fyre krudt af, og så havde jeg min nytårssurprise som i år var et puslespil. Familien synes det var rigtig hyggeligt at lave, så det var jo dejligt!
Aftenen var som den plejer. Vi slappede af med at se lidt fjernsyn, Rune Klan trylleshow, fyrede krudt af, så dronningens nytårstale, 90 års fødselsdag, drak champagne (børnechampagne!) og spiste kransekage og kanapeer . Vores klokken 00 raket var lidt af en fuser.. Eller en fuser var der ikke, for den virkede, men den var bare ikke særlig flot. Vi havde andre, billigere, raketter som var pænere. Lidt irriterende.
Jeg kom føsrt i seng klokken 2, og så sov jeg til omkring 12 i dag! Sådan er det når man går sent i seng!

IMG_2667

IMG_2864

IMG_2887

Nu er vi i gang med år 2011, og jeg håber, at det bliver lige så godt et år som 2010!



//AWFOM

søndag den 12. december 2010

Lækkert..



Come to mamma!
Jeg bestilte mit kamera igår. Det bliver SÅ dejligt at få! Det er seriøst så fedt!

onsdag den 1. december 2010

1. december

Glædelig 1. december! Så begynder julemåneden, endelig. Det har været en lang og hård november, pga. NaNoWriMo, (som jeg har vundet, eller gennemført eller hvad man siger! Heldigvis)
Så nu er det blevet december, og jeg glæder mig så meget til at nyde denne måned. Jeg elsker simpelthen december og jul, og jeg er så glad for, at der allerede er sne. Man kommer totalt i julestemning!

IMG_1639

IMG_1640

I år har jeg to skrabekalendre, én fra mor og én fra farmor, så mon ikke jeg kan være lidt heldig og vinde noget i år? Og tjek lige min ultra seje Toy Story 3 chokoladekalender! Hallo, det er Toy Story < 3. Seriøst, jeg er sådan en freak når det kommer til Toy Story. Her den anden dag var jeg i Føtex og så et Toy Story sengesæt.. Jeg var SÅ tæt på at købe det. Måske smutter jeg tilbage og gør det. Jeg eeeelsker Toy Story!

Anyways, glædelig december! :D


//AWFOM

lørdag den 27. november 2010

NaNoWriMo, SNE og prakik

Hvor er det lang tid siden jeg har postet noget på denne blog, men jeg har simpelthen haft så travlt.
I denne måned har jeg næsten kun tænkt på NaNoWriMo, National Novel Writing Month som jeg deltager i i år. Det er en event som holdes hver november, med deltagere fra hele verden. Det der går ud på er, at man skal skive en roman på mindst 50.000 ord for at ”vinde”. Egentlig vinder man ikke rigtig noget, andet en æren, og at kunne sige at man har gennemført. Dog kan man få en gratis kopi af sin bog, hvilket var noget at det jeg synes var rigtig fedt.
Jeg begyndte egentlig bare på det for sjov, fordi det kunne være sjovt at prøve, selvom jeg vidste, at jeg aldrig nogen sinde ville klare det. 50.000 ord er rigtig meget, og man skal skrive 1667 ord for at nå det inden den 30. november. Men nu, ja nu er jeg faktisk ved at nå de 50.000 ord, og det er helt vildt. Jeg har lige nu skrevet ca. 44.000 ord og 65 sider i word, så der er ikke så langt igen. Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at jeg ville komme så langt, og overhoved få skrevet så meget. Det er jo vanvittigt. 65 sider!
Hele idéen med NaNoWriMo er, at man bare skal sætte sig ned og skrive. Man skal ikke tænke på om det lyder godt eller om det er vildt sammenhængende, man skal bare skrive. Og det har jeg ret svært ved. Når jeg skriver, er jeg ret perfektionistisk, så jeg kan ikke bare sidde og skrive, uden at have idéerne og ordene.
Det er virkelig virkelig hårdt, men nu er det heldigvis også slut, og forhåbentlig når jeg at skrive min historie færdig inden den 30. Der har ikke rigtig været tid til andet i denne måned, fordi det bare har taget al min tid. Det tager nu ret lang tid at skrive 1667 ord om dagen.
Så jeg glæder mig SÅ meget til december hvor jeg bare skal slappe af og nyde julemåneden.
Og apropos det, så er det det sygeste snevejr i øjeblikket (eller det var det i hvert fald lige før da jeg var uden for og snappe lidt billeder). Jeg tror aldrig, at jeg har oplevet så voldsom sne, og så meget af det. Det er ikke engang til at komme frem i haven. Men det er så hyggeligt og smukt og så julet! Jeg elsker virkelig snevejr!
Nu er jeg også snart ved at være færdig med min praktik i vuggestuen, og det er ret underligt, at jeg næsten snart har været der i et halvt år. Tiden går stærkt. Jeg glæder mig ret meget til at komme tilbage til skolen, selvom vi dog fik nogle knap så gode nyheder i et brev her forleden om, at os og parallelklassen skal mikses sammen, og at vi få ny dansklærer. Det gjorde mig så sur, fordi vi havde netop lige fået en ny dansklærer og hun var virkelig god! Jeg ville virkelig gerne blive ved med at have hende til dansk, men sådan kan det jo gå. Grunden til, at vi skal blive til en stor klasse er, at der er så mange fra den anden klasse der er droppet fra, så nu er der kun 8 tilbage. Ret vildt.

IMG_1557

IMG_1578

IMG_1594

IMG_1598

IMG_1601


IMG_1606

//AWFOM