torsdag den 15. juli 2010

Sverige dag 1

11. Juli 2010

Nu er vi, hele familien, i Sverige!
Vi tog af sted hjemmefra klokken 10 i går, og ankom så til Herregården ved 12-tiden. Da vi kom, var døren til receptionen lukket, men så blev vi lukket ind af en der arbejder her, men hun gik igen. Meget mystisk. Det var næsten som om vi ikke var ventede. Men vi fik dog ”checket ind” og vi har fået et helt lille hus for os selv, med køkken, badeværelse og to soveværelser. Meget fornemt, når vi kun havde regnet med to værelser. Det er jo meget fedt.
Da vi havde fået indrettet os lidt, taget ting ind fra bilen og sådan, tog vi en tur ud i byen for at købe lidt ind. Vi skal jo ikke selv lave mad, da vi får det hele serveret, så det er lidt underligt, men vi fik alligevel købt en masse. En masse knask og blade (jeg fik købt to fede Twilight blade, jeg er så nederen).
Da vi kom hjem igen tog vi os alle en lur, og Lea og jeg fik faktisk sovet i 2 timer. Vores seng er alt for god. Da vi vågnede, var det ved at være tid til aftensmad, som bliver serveret klokken 18, så vi gjorde os klar, og gik hen il spisesalen. Vi var den eneste familie der skulle spise der, så der var kun dækket et bord op, men det var meget fornemt. Og så fik vi ellers 3 retters menu. Jeg synes, at det var okay, men jeg er heller ikke så vild med sådan noget skinke og laks..Laksen var dog ret god. Til forret fik vi salat med skinke, hovedretten var laks med kartofler og dressing og desserten var mynte-jordbær med noget creme halløj. Men kokken var rigtig sød, og det var virkelig meget fornemt.
Efter maden, var klokken blevet ret meget, så vi gik direkte ind og satte os i fjernsynsstuen for at se VM-finale.. Den var godt nok lang, og vi blev også godt trætte til sidst! Men vi ville se den helt til ende, da det nu var finalen. Spanien vandt, og det var sådan set også ok, selvom jeg faktisk heppede på Holland.
Men det var en super hyggelig dag, og det er bare et skønt sted!


IMG_3463

IMG_3491

IMG_3546

IMG_3578

IMG_3580

IMG_3589


//AWFOM

Ingen kommentarer:

Send en kommentar