mandag den 19. juli 2010

Sverige dag 4

14. Juli 2010

Så er sidste dag i Sverige gået, og det har været en super dejlig dag, ligesom de andre dage. Dog har vi også lidt af dagen i morgen, hvor vi tager et smut forbi Malmø, så jeg kan få købt lidt bøger.

I dag spiste vi morgenmad uden for, fordi det stadig er virkelig godt vejr. Der er nu ved at komme en del flere gæster, men det er ret hyggeligt. De fleste er dog danskere, så det er ret sjovt.

Efter morgenmaden gik vi hjem til huset og pakkede lidt, og så kørte vi ellers ud i byen, ind til den nærmeste by Hørby. Det var en rigtig hyggelig by, og menneskerne var virkelig søde og meget snaksalige. Jeg fik købt den fedeste film med Emily Osment, en film baseret på en R.L Stine bog. Coveret var simpelthen så grimt, at jeg var nødt til at have den, og så kostede den kun 30 kr.

Efter byturen kørte vi til Ringsjön hvor vi var ret længe. Lea og jeg var ude at bade, denne gang også nede med hovederne. Vandet var slet ikke koldt, det var bare virkelig lækkert, så vi kunne næsten ikke komme op igen. Efter vi havde været i vandet, solede vi os og blundede lidt, mens mor og far sad i skyggen og læste.

Da vi kom hjem, prøvede jeg at se min nye film på min notebook, med en usb diskdrev, men det virkede ikke, hvilket jeg blev lidt sur over. Men så lagde jeg mig bare til at sove i stedet, i den alt for gode seng :D

Før aftensmaden lavede Lea og jeg lidt photoshoot. Det var ret sjovt, men jeg synes ikke rigtig, at nogen af billederne blev gode.
Aftensmaden var ok, men det var ikke den bedste vi har fået. Først fik vi græskarsuppe. Den var sådan set ret god, bare en anelse for stærk. Så fik vi pasta med ost i, og det var faktisk ret godt, det mættede bare rigtig meget! Desserten var is med jordbær og det smagte ret godt.

Senere spillede vi petanque, og i dag kunne jeg slet ikke få nogle point. Jeg fik lidt, men jeg var godt nok ringe!

//AWFOM

Ingen kommentarer:

Send en kommentar